Vilhelm Kyhn (1819 - 1903, København)
Vilhelm Kyhn var Danmarks mest udholdne landskabsmaler og var med til at holde liv i dansk guldalderkunst op til det moderne gennembrud, hvor fransk kunst begyndte at få mere indflydelse på de danske kunstskoler. Selvom Vilhelm Kyhn udlevede mange af sine kunstneriske jævnaldrende med flere årtier, forblev han en traditionalist og udtrykte stærk kritik af mange af sin tids trends inden for malerikunsten. Kyhn var dog ikke nogen streng akademiker og var bl.a. med til at oprette flere alternative kunstskoler, herunder en malerskole for kvinder, som blev overværet af blandt andre Anna Ancher. Vilhelm Kyhn brød i sin tid også med Kunstakademiets retningslinjer, ved at være en ihærdig tilhænger af friluftsmaleriet, og tillod mennesker, arkitektur og maskiner i sine malerier.
Kyhn blev født i 1819 København med en far, der var stærkt imod hans idé om blive kunstner. Kyhn blev først elev i en kontorvirksomhed, og så som et kompromis fik han af faren lov til at træne med kobberstikker Georg Hoffmann. Kyhns vilje og talent var dog ikke til at spøge med ogi 1836 blev han allerede 17 årig optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor han fik sin uddannelse. Her blev han stærkt påvirkede af sine undervisere C.W. Eckersberg, far til det danske guldaldermaleri, og historiemaleren Johan Ludwig Lund. Grundtvig og Niels Lauritz Høyen var også store inspirationskilder i Kyhns idealistiske kurs mod national romantik.
Vilhelm Kyhn opretholdte igennem sin lange karriere altid et friskt perspektiv på sin kunst og stoppede aldrig med at udvikle sig. Han portrætterede med alderen et mere naturalistisk landskab end i sine yngre dage, måske et resultat af hans utrolig mange rejser rundt omkring i det danske landskab, hvor Kyhn med tiden indfandt sig med en større umiddelbarhed over for naturen og friluftsmaleriet. Ingen andre rejste ligeså meget rundt som Kyhn gjorde det og Kyhns enhed med naturen skinner flot igennem i hans malerier. Kyhn døde på Frederiksberg i 1903 i en alder af 84 år og efterlod sig fra en beundringsværdig og produktiv karriere over 400 malerier af dansk natur, når det er smukkest. Vi har hos SCHOW KARLSEN ART valgt nogle af de bedste værker ud som du nu kan bestille som flotte håndmalede reproduktioner af højeste kvalitet.