Nicolai Abildgaard (1743 - 1809, København)
Danske Nicolai Abraham Abildgaard var en veluddannet klassisk historiemaler kendt for sin sublime tekniske kunnen og skæve personlighed. Abildgaard fik sin uddannelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor han studerede under vejledning af Johan Edvard Mandelberg og Johannes Wiedewelt. Han vandt en række medaljoner på Akademiet for hans genialitet i årene 1764-1767. I 1767 vandt han Den Store Guldmedalje, der omfattede et rejsestipendium, som førte Abildgaard ud på en længere dannelsesrejse i Italien. Selvom kunstnerne dengang normalt rejste til Paris for at studere, valgte Abildgaard at rejse til Rom, hvor han boede fra 1772 til 1777 og studerede Annibale Carraccis freskoer på Palazzo Farnese samt malerier af Rafael, Tizian og Michelangelo. Desuden studerede han forskellige andre kunstneriske discipliner (skulptur, arkitektur, dekoration og vægmaleri) og udviklede sin viden om mytologi, antikviteter, anatomi og perspektiv.
Hurtigt efter Abildgaard kom tilbage til Danmark, blev han hædret med udpegningen som professor ved Kunstakademiet i 1778. Her underviste han berømte malere som Asmus Jacob Carstens, billedhuggeren Bertel Thorvaldsen og hans berømte efterfølgere på akademiet J.L. Lund og C.W. Eckersberg. Senere, fra 1801 og op til sin død i 1809, fungerede Abildgaard også som direktør for Akademiet.
Abilgaard var kendt som en religiøs fritænker og en fortaler for politiske reformer. På trods af hans tjeneste til (og i hans kunst forherligelse af ) regeringen, var han næppe en stor tilhænger af monarkiet eller statskirken. Abildgaard støttede frigørelse af landmændene og deltog i indsamlingen af penge til Frihedsstøtten i 1792. Abildgaard støttede den franske revolution og i 1789-1790 forsøgte han at inkorporere nogle revolutionære idealer i Riddersalen på Christiansborg som han havde fået som opgave at male ud fra fire vigtige epoker i europæisk historie. Den barnlige og retarderede Kong Christian 7. afviste hans design.
Nicaloi Abildgaard var en akademisk teoretiker, ikke inspireret af naturen, men af kunsten. Hans stil var klassisk, men med romantiske træk, og Abildgaard var da også med til at bane vejen for guldaldermalerne og underviste selv J.H. Lund og C.W. Eckersberg. Nicolai Abildgaard var velbelæst, besad en unik intuitiv farvefølelse og et formidabelt teknisk håndelag, og opnåede stor succes både som maler, kunstprofessor og direktør ved Akademiet.