Caspar David Friedrich var en tysk romantisk landskabsmaler, der generelt betragtes som den vigtigste tyske kunstner af sin generation. Han er bedst kendt for sine allegoriske landskaber, som typisk indebærer eftertænksomme mennesker med blikke rettet mod nattehimlen, morgentåge, golde træer eller gotiske ruiner. Friedrichs primære interesse som kunstner var betragtningen af ​​naturen, og hans ofte symbolske og anti-klassiske værker søger at formidle en subjektivt følelsesmæssig reaktion på naturens verden. Friedrichs malerier placerer ofte et menneske ind i sine storslåede landskaber, og reducerer menneskefigurernes reelle størrelse, så landskaberne forekommer endnu mere overvældende og mystiske. Ifølge kunsthistorikeren Christopher John Murray "bliver beskurerens blik dirigeret i retning af en metafysisk dimension".

Caspar David Friedrich blev født i det daværende svenske Griefswald ved Østersøen, hvor han begyndte sine studier i kunst som en ung mand. Han studerede i København indtil 1798, hvorefter den kunstbegavede Friedrich flyttede til Dresden for at fortsætte sine studier. Friedrich voksede op i løbet af en periode, hvor der i Europa skete en voksende desillusionering med det materialistiske samfund, hvilket gav anledning til nye forståelser af den spirituelle verden. Dette åndelige skift af idealer, blev ofte udtrykt gennem en revurdering af den naturlige verden, som kan ses i kunstnere som Friedrich, J.M.W. Turner og John Constable, der alle søgte at skildre naturen som en guddommelig skabelse sat i kontrast med den kunstigt skabte menneskelige civilisation.

Caspar David Friedrichs storslåede malerier har en afslappende og meditativ funktion, og kunst i denne stilart bliver ikke bedre eller flottere at se på.